Ritzau
Opdateret kl. 05:32
Golden State Warriors tog tidligt mandag morgen et stort skridt mod endnu et trofæ i verdens bedste basketball-liga, NBA.
På hjemmebanen i Oakland viste de forsvarende mestre sig igen at være i hopla med en sikker 122-103-sejr over Cleveland Cavaliers.
Med sejren fører Golden State Warriors nu 2-0 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe, inden de kommende to kampe skal spilles i Cleveland.
Især Stephen Curry var en stor mundfuld for udeholdet, da han sænkede hele ni forsøg fra trepointslinjen.
Det er rekord i en finaleserie. Den tidligere rekord blev sat af Ray Allen, der lavede otte i en finalekamp for Boston Celtics i 2010.
Den brandvarme Stephen Curry blev hjemmeholdets topscorer med 33 point.
Kevin Durant supplerede med 26 point, ni rebounds og syv assister. Samtidig løste Kevin Durant den store opgave med at stoppe Clevelands store stjerne LeBron James til topkarakter.
James, der scorede hele 51 point i den første kamp i finaleserien, blev således holdt nede på 29 point i søndagens kamp.
Kamp tre spilles onsdag aften amerikansk tid i Cleveland.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.