Golden State Warriors er med stormskridt på vej i finalen i basketligaen NBA.
Det forsvarende mesterhold vandt natten til søndag dansk tid med 110-99 på udebane over Portland Trail Blazers, og dermed bragte Golden State sig foran med 3-0 i kampe i semifinaleserien.
Der spilles bedst af syv kampe, og Golden State er derfor blot en sejr fra en plads i NBA-finalen.
Kigger mesterholdet i statistikbøgerne, ligner det da også, at finalepladsen er hjemme. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det aldrig sket i NBA's slutspil, at et hold har vundet en serie efter at have været nede med 0-3 i kampe.
Portland så ellers ud til at puste lidt spænding ind i serien, da holdet i slutfasen af anden periode var foran med 18 point, men holdet formøblede føringen.
En storspillende Draymond Green var hovedarkitekten bag, at stillingen allerede i slutningen af tredje periode var tippet over til Golden States fordel.
Green lavede 20 point, 13 rebounds og 12 assister, og ifølge Golden State-træner Steve Kerr var han ustoppelig.
- Jeg ved dårligt nok, hvad jeg skal sige om Draymond Green. Han var som en nedrivningskugle, der smadrede alt, der stod i hans vej, siger Steve Kerr ifølge AFP.
Golden State kan endegyldigt sikre finalepladsen natten til tirsdag. Det kræver endnu en sejr på udebane.
I den anden semifinaleserie fører Milwaukee Bucks med 2-0 over Toronto Raptors. De to hold spiller tredje semifinale natten til mandag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.