Efter Muammar Gaddafis død i går kan Natos indsats i Libyen være hastigt på vej mod en ende.
I dag mødes Nato-landene i hvert fald for at drøfte krigens afslutning.
Og det danske bidrag afhænger helt af Natos beslutning, siger forsvarsminister Nick Hækkerup
"Når man ved hvor mange civile liv vi har været med til at spare, et regulært folkemord, der er undgået, så synes jeg at det bekræfter - ja det er indsatsen værd," siger han til Newspaq.
Han forklarer, at Libyernes fest over deres diktator igennem 42 år død, bekræfter ham i, at Danmarks indsats i landet var og er vigtig.
Nato skal afgøre, hvornår der ikke længere er overgreb, før styrkerne kan trækkes ud af landet.
Danmark har siden marts fløjet knap 600 missioner i Libyen.