Sygeplejersker med aften- og nattevagter dør oftere af særligt hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men også Alzheimers sygdom og demens.
Det viser et nyt dansk videnskabeligt studie, hvori 18.015 sygeplejerskers livsforløb blev analyseret. Heraf døde 270 af de nævnte sygdomme, skriver Ugebrevet A4.
- Vi har fundet en relativt stærk risiko. Vi forventer, at de her resultater kan overføres til andre erhverv, siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Zorana Jovanovic Andersen fra Center for Epidemiologi og Screening på Københavns Universitet, til Ugebrevet A4.
- Natarbejde påvirker ikke bare sygeplejersker, men alle der arbejder om natten, understreger hun.
Studiet er det første til at vise, at natarbejde kan medføre skader af hjernen i form af Alzheimers sygdom og demens.
Forskernes bedste bud er, at natarbejde øger antallet af dødsfald med 26 procent.
Den statistiske usikkerhed gør dog, at tallet reelt kan ligge mellem 5 og 51 procent. Lidt overraskende er risikoen lidt højere ved aftenarbejde: 29 procent.
- Natarbejde forstyrrer den biologiske døgnrytme, og det påvirker mange dele af kroppen: blodtryk, puls, adrenalin, melatonin, temperatur. Det giver en masse problemer og er den mest sandsynlige forklaring på den øgede dødelighed, forklarer Zorana Jovanovic Andersen.
Helt entydig er forskningen nu ikke. For selv om personer med natarbejde har flere problemer med helbredet, så er der stadig uenighed om, hvad årsagen egentlig er.
Men noget skal gøres, mener Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, DSR.
- Det her bliver nødt til at få nogle advarselslamper til at blinke. Forskerne bør arbejde videre med det her, men det bør i høj grad også sætte tankerne i gang hos dem, der er ansvarlige for det daglige arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø på arbejdspladserne, siger hun.
/ritzau/