Naomi Campbell erkendte sig i sidste uge skyldig i at have overfaldet sin tjenestepige med en telefon. Hun blev herefter idømt samfundstjeneste og et kursus i at styre sin vrede. Men den 36-årige supermodel har også besluttet sig for at også gennemgå sit eget daglige program med meditation og bøn, for at kunne styre sit hidsige gemyt.
Naomi fortæller New York Daily News:
»Jeg er brødebetynget, og jeg fortryder. Jeg prøver at leve mit liv, og gøre noget for velgørenhed. Jeg tager min straf, og jeg accepterer, at jeg har taget mit ansvar. Og det er det,« siger Campbell.
»Jeg aner ikke, hvilken form for samfundstjeneste jeg skal udføre, men uanset hvad de siger, at jeg skal gøre, gør jeg det.«
Skønheden fortsætter:
»Jeg arbejder med mig selv dagligt. Jeg arbejder på mit program med meditation og bøn og prøver at holde mig til det. Det er vigtigt for mig.«