Nanna, der sidste år nåede både en plade og en selvbiografi, er allerede gået i gang med et nyt album, skriver GAFFA.dk. Pladen udkommer engang til efteråret og den er produceret af Johnny Stage, der også er med på instrumenterne. På det endnu unavngivne album medvirker også kendte musikere som Henrik Hall (eks-Love Shop), Kenni Andy (Baal) og Andreas Bennetzen (Poeten og Lillebror) – og albummet bliver, i følge pressemeddelelsen, absolut anderledes end Nannas tidligere udgivelser. I løbet af foråret giver Nanna en række koncerter, hvor hun vil spille sange fra den kommende plade. Nannas selvbiografi hed lidet beskedent ’Stjerne For Altid’, og handlede om Nannas liv siden gennembruddet med singlen ’Buster’ fra 1984 og den storsælgende ’Afrika’-single fra året efter.