Naboer, som lever tæt op ad Charlton Hestons hjem, har sagsøgt skuespilleren.
De hævder, at deres hjem blev beskadiget for to år siden, da kraftig regn fik mudder og skidt fra Hestons grund til at flyde ind på deres. Parret kræver 1,2 millioner dollars U(cirka seks millioner kroner) i erstatning.
Jeff Briggs, Hestons advokat gennem mange år, siger at skuespilleren kun ejer 10 % af det kuperede terræn, der har forårsaget miseren. »Det er deres bakke«, siger han til AP.
Naboparret har ingen kommentarer angående søgsmålet. Den aldrende skuespiller har boet på toppen af Mulholland Drive siden 1959, og huskes bedst for roller i ’Ben Hur’, ’Abernes Planet’ og ’De Ti Bud’. Den 83-årige skuespiller fik for nyligt diagnosticeret Alzheimers.