Hvad de leder efter er endnu uvist. Men Midt- og Vestsjællands Politi er nu for anden dag i træk i gang med en mystisk undersøgelse af en stor grund i Odsherred.
Undersøgelsen startede på Egebjergvej mandag morgen klokken ni, og ifølge Ekstra Bladet leder man efter et lig. Den oplysning vil Midt- og Vestsjællands Politi dog hverken be- eller afkræfte.
Politiet vil kun fortælle, at "der er foretaget afspærring af grundstykket idet der i forbindelse med undersøgelsen på stedet søges efter spor fra en forbrydelse." Det skriver de i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelse kan eftersøgningen komme til at tage flere dage, og politiet beklager derfor de gener, det kan komme til at have for trafikanter i området.