Cambridge Universitet er på den anden ende. Og det er en blot 19-årig studerende, der er skyld i al balladen.
Den studerende, der læser på Clare College, var gæsteredaktør på den ugentlige Clareificatio. Her besluttede han at genoptrykke én af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i et nummer, der handlede om religiøs satire. Det skriver Jyllands-Posten.
Tegningen vakte opstandelse - ind til flere studerende skrev vrede klagebreve, og i Det muslimske Selskab i Cambridge var næstformanden chokeret. Samtidig har en lærer officielt taget afstand fra, at tegningen blev bragt, og formanden for studenterforeningen har undskyldt.
Kun
to andre britiske medier har genoptrykt trykt Jyllands-Postens
Profet-tegninger. Det var Church of Wales kirkeblad Y Llan og det walisiske
studenterblad Gair Rhydd fra Cardiffs universitet.
I Cardiff blev bladet trukket tilbage efter få timer, og redaktørerne blev suspenderet.