To af den tidligere præsident i Egypten Hosni Mubaraks sønner er blevet anholdt og afhøres nu.
De mistænkes ifølge BBC for korruption og magtmisbrug.
De to sønner, Alaa og Gamal, har tidligere været bragt ind til afhøring af politiet. Men denne gang skal de sidde fængslet i 15 dage.
Gamal var ellers udset til at arve præsidentembedet efter sin 82-årige far, som blev afsat af folket for få måneder siden. Men nu har livet for Mubark-slægten virkelig taget en drejning.
Den aldrende ekspræsident blev i går hasteindlagt på et hospital i Sharm el sheikh med hjerteproblemer.
Kilde: BBC News