Egyptens unge tog sagen i egen hånd og tvang i februar deres korrupte præsident, Hosni Mubarak, til at gå af.
Men revolutionen var ikke uden omkostninger. 846 demonstranter mistede livet for præsidentens hånd.
Det fastslår en redegørelse, som den egyptiske regering - der tog over efter Mubaraks fald - ifølge CNN.
"Lige gyldigt om præsidenten gav officiel ordre eller forholdt sig tavs til nedskydningen af demonstranter, er han ansvarlig for de 846 demonstranter, der døde under revolutionen. Særligt fordi drabene begyndte fra dag et," sagde dommer Omar Marawan ved et pressemøde i går.
Han er generalsekretær for den kommission, der har lavet undersøgelsen.
Udover de mange dræbte civile er Mubarak også ansvarlig for 26 politibetjentes død. De mistede også livet under den 18 dage lange demonstration, der til sidst tvang den mangeårige diktator fra magten.
Rapporten afgør også, hvad oprørerne også undervejs hævdede: At politibetjente helt bevist kørte demonstranter over i deres biler.
Desuden kritiserer undersøgelsen den tidligere regering for at have manipuleret med medierne.
Kommissionen blev nedsat kort efter regeringsskiftet i Egypten den 11. februar. Den nye viden bliver nu overgivet til den anklager, der skal sørge for at de ansvarlige for revolutionens mange ofre bliver straffet.