Den egyptiske præsident Mubarak genopstiller ikke ved næste præsidentvalg. Det har han netop meddelt egypterne i en tv-tale.
I talen lovede han at fremskynde processen frem mod det valg, som ellers først skulle være afholdt til september. Men han undlod at give yderligere indrømmelser over for demonstranterne.
Han gav i talen udtryk for, at han ikke forlader posten med det samme, fordi - det hans optik - vil kunne udløse kaos i landet.
Meddelelsen kommer mens op mod en kvart million mennesker ifølge AP indtager gaderne i Kairo. Protesterne fortsætter således på ottende døgn.
"Efter 30 år ved magten er hans (Mubaraks, red.) afgang allerede i gang," konkluderede nyhedsbureauet Reuters´tidligere på aftenen i analyse.
Mubarak har givet flere indrømmelser den seneste uge end han nogen sinde tidligere har gjort, påpeges det.
"En usikker fremtid venter den 82-årige leder, der for blot en uge siden synes sikker på en valgsejr til september. Eller at han ville give magten behændigt videre til sin søn. Men nu venter der altså de 80 millioner egyptere en uklar fremtid. Det samme gælder landets naboer, vestlige lande og Mubarak ligesindede magthavere i Den Arabiske Verden," skriver Reuters.
Også i lande som Syrien, Jordan og Yemen gør folket i disse dage magthaverne opmærksomme på, at de ønske større demokrati og åbenhed.
Kilde: Reuters