Danmark skal alligevel ikke have ny landstræner. Morten Olsen og DBU har besluttet at forlænge hans kontrakt med yderligere to år.
Dermed skal Morten Olsen stå i spidsen for A-landsholdet frem til - og muligvis med - VM i Brasilien i 2014.
"Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har haft det fantastisk godt i det her job og har været selv i svære situationer," sagde Morten Olsen på et pressemøde, der begyndte klokken 15.
For et år siden meddelte landstræneren ellers på et pressemøde, at han ville stoppe efter sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine.
Det var kommunikationschef i DBU Lars Behrendt, der løftede sløret for kontraktforlængelsen. Og han fortalte, at aftalen var kommet i stand over tre møder i sidste uge.
Morten Olsen er 62 år. Han har været landstræner for Danmark siden 2000.