Den britiske musiker Morrissey er i god tid gået i gang med forberedelserne til sin egen død.
Derfor har han nu købt og betalt sit sidste hvilested, skriver Starpulse.com.
Den morbide musiker vil begraves ved siden af sit store idol Johnny Ramone på Hollywood Forever begravelsespladsen i Los Angeles.
Morrissey udtaler:
»Jeg kan lide den begravelsesplads. Jeg kom tilfældigvis forbi Johnny Ramones sten og fandt den meget fint placeret. Jeg sad der i lang tid, og følte mig rigtig godt tilpas. Det var rart at hans knogler lå under den jord jeg sad på. Så ja, det er min plet.«
Morrissey ved allerede, hvad der skal stå hans gravsten.
»Jeg vil ikke have andet end navn, fødselsdag og dødsdag. Jeg tænkte på, at der også skulle stå ’Endelig Hjemme’, men det har Bela Lugosi allerede brugt.«