Jeg er 44 år og vælgerforeningsformand for de Konservative i Varde Kommune. For mig handler KV17 om hverdagsvelfærd – så hjulene kan køre rundt. I det spil, skal alle bidrage med det de kan og der skal være et sociale sikkerhedsnet, så ingen falder helt igennem systemet.
Mine værdier handler om ordentlighed, respekt og sund fornuft.
ANTALLET AF BØRN i Danmark med diagnoser, især indenfor autisme-spektret, er stigende. Disse børn trives ofte dårligt i skolen og har en del fravær. De trives dårligt, fordi de ikke føler sig som en del af klassen, de føler sig forkerte og ikke set eller hørt, af hverken klassekammerater eller fagpersonale. Nogle børn mistrives så voldsomt, at de udvikler tillægsdiagnoser i form af angst eller OCD. Disse børn kaldes i daglig tale ofte diagnosebørn eller inklusionsbørn, idet kommunerne ofte forsøger at inkludere dem i almen folkeskole.
EN DEL AF DISSE elever besidder en særinteresse og særlige evner. På TV kan vi se ”specialisterne” om et firma, der har specialiseret sig i at favne netop folk med diagnoser og udnytte deres særlige kompetencer og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked der netop har stigende efterspørgsel på specialister.
Men hvorfor er det så, at forældre til diagnosebørn oplever at blive afvist hos kommunen, når de kæmper for et specialskoletilbud til deres barn? Hvis eleven fik et skoletilbud, der matcher elevens behov for specialpædagogisk indsats, kan mange elever sagtens lære gængse skolefag og endda bestå eksamen i både folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser…
JEG ER MOR TIL en skøn dreng med en autisme-diagnose. Jeg hører ofte, at andre mener, at han nok bliver ingeniør, som hans far. Jeg er helt enig – Frederik er nørdet på den der ingeniør-måde, og jeg kan sagtens se ham løse komplekse IT-opgaver i fremtiden. Men hvordan får jeg Frederik frem til universitetet, hvis han ikke lærer at læse og skrive og kan bestå folkeskolens afgangseksamen …?
Hvorfor tænker kommunen mere på pengepungen nu og her og undlader at investere i ham som en fremtidsborger og skatteyder. I stedet fastholdes han udenfor, marginaliseret i samfundet og uden mulighed for at opnå en uddannelse, som han drømmer om. Han fastholdes som en belastning af samfundet i stedet for en ressource.
Hvor er barnets tarv?
Heidi Bundgaard er én af de ni lokalpolitikere, som vil blogge på Avisen.dk frem mod kommunalvalget. De ni politikere kommer fra de ni partier, der er repræsenteret i Folketinget.
Bloggerne vil først og fremmest skrive om emner, der handler om beskæftigelse, jobskabelse og arbejdsvilkår set med kommunale og regionale øjne.
De er ikke professionelle politikere, men har alle et ståsted, hvor de i deres hverdag oplever danskernes arbejdsliv på nærmeste hold.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.