421 medlemmer i SF får nu mulighed for at vende tommelfingeren op eller ned over for den omstridte skatteminister.
Thor Möger Pedersen stiller nemlig op til det såkaldte redaktionsudvalg på SF's landsmøde i Kolding, oplyser han selv til Newspaq.
Han ønsker dog ikke at uddybe, hvorfor han stiller op.
Udvalget skal være fødselshjælper til kursen for SF i form af principprogrammet, og har derfor en hvis magt på, hvilke af de knap 400 ændringsforslag, der kommer igennem i det endelige program.
Det ni mand store redaktionsudvalg vælges lørdag morgen og skal sidde natten til søndag, hvor et endeligt principprogram skal til afstemning. Men kursen for partiet ligger i høj grad i formuleringen i programmet, hvor altså redaktionsudvalget skal redigere.
Udover skatteministeren forventes det, at politisk ordfører Jesper Petersen, næstformand Meta Fuglsang og Steen Gade bliver valgt til udvalget.