Den barmfagre Jordan (med det borgerlige navn Katie Price) har ifølge Eb.dk skabt sig et navn indenfor en genre, man ikke normalt forbinder med nøgenmodeller, nemlig dokumentargenren. ’The Model Mum’ følger Jordan, mens hun får sønnen Harvey, som diagnostiseres blind. Barnet bliver også ramt af kræft, så livet for den nybagte mor er alt andet end nemt.
Der sker også ting hvad kærligheden angår i filmen. Jordan slår op med fodboldkæresten Dwight York og møder den nye fyr Matt til et biludstillingsshow.
Filmen om modellens opture og nedture er kun en ud af en hel lille serie. Udover ’The Model Mum’ har instruktøren Richard Macer også lavet filmene ’You Don’t Even Know Me’ og ’The Truth About Me’.