Skolernes handleplaner mod mobning duer ikke efter hensigten. Enten er de for tilfældigt udført eller de består mest af sanktioner over for mobberne og hjælp til det enkelte offer. Og så længe man ikke får lært hele klassen, hvad tolerance er, virker indsatsen reelt ikke, lyder det i en ny rapport.

"Man bliver nødt til at arbejde med hele klassen. Hvis man mobber, så er det fordi der er noget galt med det "vi", der er inde i den klasse, der er noget galt med sammenholdet," siger jurist og mobbeforsker i exBus, et projekt under Danmarks Pædagogiske Universitet, Helle Rabøl til Newspaq.

Blandt lærerne i folkeskolen forstår man ikke helt kritikken.

"Der kan opstå situationer i klassen, hvor man skal gribe ind her og nu, for at et barn ikke bliver udsat for et overgreb, men samtidig skal vi arbejde med at skabe god trivsel for hele klassen. Det er derfor ikke et enten eller, men et både og," siger formand for lærerforeningen Anders Bondo Christensen til Newspaq.

Helle Rabøl er en af forskerne bag Danmarks hidtil største forskningsprojekt om mobning, og de første delresultater af det arbejde offentliggøres på torsdag.

For to måneder siden blev det lovpligtigt for skolerne at have en nedskrevet mobbepolitik, men ifølge Helle Rabøls undersøgelse virker de ofte ikke efter hensigten.