Den australske pop-lærke Kylie Minogue sætter nu alle sejl til for at finde en livsledsager.
Hun skulle ifølge forlydender have indskrevet et helt hold af assistenter, som skal hjælpe med at finde den helt perfekte. Det fortæller Lse.co.uk.
Den kønne sangerinde har været single siden hun gik fra sin franske kæreste Olivier Martinez i foråret.
Nu er hun på udkig efter en ny kæreste, og hvis du ser dig selv som »succesrig« og »flot«, kan det være, at du kan blive Hr. Minogue.
Sangerinden håber, at hendes folk vil finde hende »den eneste ene.«
En talskvinde for Kylie udtaler:
»Hun vil have, at fyren skal være flot og han skal være meget succesrig, ellers vil hun kede sig.«
Penge og udseende er dog ikke alt for sangerinden.
»Men det endnu mere vigtigt, at man kan stole på ham. Kylie er fast besluttet på ikke at begå de samme fejl igen.«
Kylies ekskæreste Olivier Martin var ifølge rygterne notorisk utro.