Minister: Der skal være 20 smøger i pakken

Hvis tobakfirmaerne forsøger at holde prisen på en pakke cigaretter nede ved at putte færre cigaretter i pakken, kan de glemme det.
Når en hel pakke cigaretter er skoddet i askebægeret skal der være 20 styk og ikke 19, slår sundhedsministeren fast.
Når en hel pakke cigaretter er skoddet i askebægeret skal der være 20 styk og ikke 19, slår sundhedsministeren fast. Foto: Colourbox

Til næste år bliver det tre kroner dyrere at købe en pakke cigaretter med 20 styk.

Tobakbranchen har varslet, at man vil holde prisen på en pakke cigaretter nede ved at tage en cigaret ud af pakken. Og vupti, med 19 og ikke 20 smøger i pakken, forbliver prisen den samme.

Men den går ikke. Det bekræfter sundhedsminister Astrid Krag (SF) nu Kræftens Bekæmpelse i.

Formålet er at sikre, at afgiftsforhøjelserne afspejles i forbrugerpriserne og ikke omgås ved at reducere antallet af cigaretter i en cigaretpakke, som herefter sælges til samme pris som hidtil," skriver ministeren i et svar til Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsministeren mener, at prisstigningen skal følges hånd i hånd med et krav om antallet af cigaretter i pakken.

"Det er en god kurs. For at en afgiftsstigning skal have nogen effekt, skal det kunne mærkes på pengepungen, og det her betyder, at producenterne ikke bare kan gøre pakkerne lidt mindre og dermed neutralisere stigningen," lyder det ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Det er sød musik i ørerne i Kræftens Bekæmpelse, der peger på at det er vigtig at forhindre, at unge overhovedet samler den sundhedsskadelige vane op.

"Prisstigninger er et af de allervigtigste værktøjer til at forebygge unges rygestart. Der er massiv dokumentation for, at prisen påvirker de unge. Det var også en af de væsentligste grunde til, at Forebyggelseskommissionen anbefalede en pris på 50 kroner i gennemsnit for en pakke," siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Regeringen har lagt op til, at prisstigningen på sigt skal lande på ti kroner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.