I en tv-transmitteret udtalelse oplyser det egyptiske militær, at man opløser parlamentet og sætter forfatningen ud af kraft.
Samtidig oplyser militæret, at man vil overtage magten de næste seks måneder - eller frem til et kommende valg, som måske allerede kan afholdes i juli eller august.
Der er allerede planlagt vagt til september, men måske kan man nå det endnu tidligere.
Derudover skal en komité lave et udkast til en ny forfatning, som skal sendes til folkeafstemning, skriver BBC.
Det nu opløste parlament består hovedsageligt af støtter af den afgåede præsident Hosni Mubarak, der forleden blev tvunget ud af sit embede efter 18 dages folkelige protester.
Med de nye oplysninger håber militæret ifølge BBC's udsendte, at holde befolkningen og demonstranterne på Tahrir-pladsen glade.
Tidligere på dagen var der mindre sammenstød mellem soldater og demonstranter, som ikke ville forlade deres nye festplads, selvom militæret har opfordret til, at alle folk forlader pladsen og vender tilbage til deres normale liv.
Kilde: BBC News