Det flød med afslutninger i massevis i starten af braget mellem FC Barcelona og Milan.
Barcelona og Messi dominerede dog, og sad på det meste af spillet. Alligevel lykkedes det ikke alle stjernerne at få prikket bolden i mål, og et godt krydret opgør manglede dessert.
Det blev dog aldrig en tam affære, fordi Milan konstant kørte kontra og testede Barca-forsvaret.
I forsvaret sad Milan tæt på Lionel Messi, som flere gange måtte standses med ulovlige midler.
Anden halvleg tabte lidt i tempo, og en stærk italiensk defensiv sikrede 0-0 inden returopgøret i Barcelona, hvor spændingen udløses.
Bayern München ligner dog et hold med et ben i semifinalen efter en 2-0 sejr over Marseille.
Ved det første mål lod den brasilianske keeper et fladt og problemfrit skud fra Gomez glide ind under sig, hvilket sendte tyskerne på sikker vinderkurs.