"Milan har godkendt forhandlinger med City. Det næste skridt er, at Kakas far taler med med Manchester City," siger Kaka's talsmand Diogo Kotschko til BBC.
Manchester City menes at have budt over 820 millioner kroner for en kontrakt med den 26-årige Kaka, der blev kåret til verdens bedste fodboldspiller sidste år.
Bliver handlen realiseret, vil der være tale om den suverænt største transfer i fodboldverdenen nogensinde.
Manchester Citys manager Mark Hughes siger, at der både ud fra et forretnings- og fodboldmæssigt synspunkt er tale om et velovervejet og fornuftigt bud på Kaka.
Kaka har dog tidligere sagt til italienske medier, at han gerne vil blive i AC Milan resten af karrieren, men at han bøjer sig for, hvis klubben ønsker at sælge.