Danmark har fået 11 nye steppeulve.
Foreningen af Danske Musikkritikere (FDM) fejrede lørdag aften den knap så kommercielle del af den danske musikbranche på Vega. De store vindere blev Mikael Simpson, der fik en Steppeulv for årets album med albummet ’Stille & Roligt’ og for årets sang med ’Vi 2’.
Den anden dobbelte steppeulv blev Under Byen, der blev kåret som årets livenavn. og Henriette Sennenvaldt tog prisen som årets vokalist.
Ved festen i Vega blev The Savage Rose begavet med Pionerprisen for orkesterets rolle »som grænsesøgende frontfigurer på den danske musikscene, som de gennem 20 år har befrugtet med lige så mange albums af højeste kvalitet,« som der står i begrundelsen.
Den nye, elektroniske musik blev hædret med statuetter til Anders Trentemøller (årets komponist) og Band Ane (årets håb). Peter Sommer (Årets tekstforfatter) blev belønnet for sin originale brug af det danske sprog, mens hiphop-producerne Troo.L.S. & Rune Rask (årets producere) bl.a. vandt på baggrund af deres internationale arbejde med den amerikanske rapstjerne Akon. Herudover var der velfortjente priser til moi Caprice (årets orkester) og guitaristen Rune Kjeldsen (årets musiker).
Steppeulv-prisfesten er et modsvar på den kommercielle del af musikbranchen, hvor mange priser ofte er handler om at få flest stemmer i en sms-afstemning end egentlige musisk kvalitet.
Prisen er opkaldt det gamle danske band, Steppeulvene.æ