Amnesty International har ret, når organisationen advarer EU mod at forsøge at indgå en aftale med det skrøbelige styre i Libyen om at holde migranter ude af EU.
Det siger Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet.
- Prøver man det, vil det være fortsættelsen af de sidste 15 års EU-politik med at udlicitere grænsekontrol, som i virkeligheden er en af årsagerne til, at man står med den store flygtningekrise, som man gør lige nu, siger han.
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er der både et pragmatisk og et humanitært argument for, at EU ikke bør forsøge at lave en migrationsaftale med Libyen.
- Det humanitære argument er soleklart, når man hører om libyske "rape camps" (voldtægtslejre, red.), slavehandel og elektrisk tortur og så videre.
- Det pragmatiske argument er, at man - ligesom man har gjort med aftalen med Tyrkiet - fra Europas side risikerer at spille kortene over i hænderne på - ja på hvem?
- Snakker man om en samlingsregering? Der er stadigvæk hundredvis af militser, der også har kontrol over smuglernetværk med mere. Det er et åbent spørgsmål, om der overhovedet er en modpart at indgå en aftale med.
- Der er altså gode grunde til, at man fra EU's side bør sadle om. Men jeg har godt nok mine tvivl om, hvo vidt EU-apparatet overhovedet er i stand til det.
Hvordan mener du, at EU bør sadle om?
- For det første skal EU-landene hjælpe med at skabe nogle grundlæggende forhold, der gør, at folk ikke flygter.
- Det er et langt træk, som involverer mange forskellige håndtag som udviklingsbistand og handels- og udenrigspolitik. Det kan måske virke uoverskueligt, men man kan vende den om og sige, at der jo allerede bliver skruet på de her håndtag i øjeblikket - der bliver bare skruet i den forkerte retning.
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen bør EU også arbejde på at sørge for at sikre legale flugtruter til de mange flygtninge og migranter.
- Så kan man skille flygtningene fra dem, der ikke er flygtninge, og tilbyde dem, der har behov for det, beskyttelse. Frem for at overlade alle ruterne til smuglerne.
Hvordan kan det være, at flygtninge og migranter bliver ved med at komme til Libyen, når de ved, hvilken risiko de løber?
- Folk kan flygte på grund af undertrykkelse, krig, forfølgelse og fattigdom. Den situation, de flygter fra, er mere desperat end det, de hører om fra Libyen.
- Derudover lyver rigtig mange smuglere for at tiltrække kunder og fortæller for eksempel migranterne, at rejsen ikke går til Libyen, men gennem Marokko eller Israel.
- Og først når det er for sent, og flygtningene er endt i en container i den libyske ørken, indser de, at smugleren lyver.
- Der er rigtig mange, der ender i helt forfærdelige forhold, siger Martin Lemberg-Pedersen.
/ritzau/