Her de mest pruttende danskere: midtjyderne.
Om prisen altså, når de handler mode på nettet.
Onlinebazaren Trendsales, hvor brugere køber og sælger mærkevarer, har lavet en undersøgelse om deres brugeres købevaner. Her er resultatet tydeligt; det er midtjyderne, der er mest glade for forhandle om, hvor en ting skal koste.
Det betyder, at det er midtjyderne, det er bedst at købe af, hvis man har set sig lun på et par sko eller en designertaske og vil have varen til en billig pris. De er nemlig hurtige til at gå ned i pris.
"Jyderne er gode til selv at købe, men de er dårlige til at sælge," forklarer Martin Falslev Andersen, medstifter af Trendsales, til Newspaq.
Københavnerne derimod er nogle hårde handlere. De sætter prisen på varen højt og er ikke villige til at gå ret langt ned i pris.
"Sælgerne i hovedstadsområdet har en tendens til at sætte priserne sådan, at der er plads til forhandling," siger Martin Falslev Andersen.
I modsætning til københavnerne er det sønderjyderne, der sætter de laveste startpriser på deres Calvin Klein og CoCo Chanel.
482 personer har besvaret Trendsales' undersøgelse og de fleste, som har svaret, handler på modesiden mindst en gang om måneden.