Biblioteker, museer og kirker er blandt de institutioner, der ventes at følge restauranterne og cafeerne og åbne igen senere på ugen.
Indtil videre holder biografer, teatre og barer dog lukket, oplyser borgmesterens kontor ifølge BBC.
Den mexicanske regering skal nu mødes for at diskutere, hvornår skoler, butikker og arbejdspladser på tværs af landet kan fortsætte arbejdet.
Tidligere mandag meddelte WHO, at det samlede antal af smittede med svinesygen har passeret 1000. Mandag aften var antallet oppe på 1025 tilfælde på verdensplan.
I USA er antallet steget fra 226 til 286 - spredt over 36 stater i løbet af mandagen. De fleste patienter oplever milde symptomer, men en toårig dreng fra Mexico på besøg i Texas bekræftes død.