Danske Mew får snart deres forrige album ?Frengers? udgivet i USA. Deres nyeste album har modtaget adskillige gode anmeldelser, ikke mindst fra den yderst toneangivende amerikanske musikhjemmeside Pitchforkmedia.com, der er vilde med den bombastiske, symfoniske pop fra sidste års ?And The Glasshanded Kites?. Derudover ligger Mew nummer to på Entertainment Weeklys Must-liste, kun overgået af myretegnefilmen ?The Ant Bully?, så man må sige, at der langt om længe er kommet vind i sejlene for dansk musik i det store udland. Mew har også turneret i USA, hvor de varmede op for engelske Bloc Party. Oven i købet var webjournalen på deres hjemmeside tæt på at vinde prisen for bedste blog til BT Digital Music Awards. Mew tabte dog på målstregen til engelske Mike Skinner, der er bedre kendt under kunstnernavnet The Streets.