Mange havde tippet næstformanden for Socialdemokraternes Folketingsgruppe som en stensikker socialminister.
Men i stedet bliver den 33-årige politiske hardliner beskæftigelsesminister i den regering, som S-formand Helle Thorning-Schmidt præsentere i dag.
33-årige Mette Frederiksen er fra et arbejderhjem i Aalborg, hvor hendes far var typograf og mor var pædagog.
Hun har siddet i Folketinget siden 2001 og sideløbende taget en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og en masteruddannelse i Afrika-studier ved Københavns Universitet.
Politisk er hun kendt for at gå i brechen for samfundets svageste og for at ville mindske uligheden i samfundet.
Hun går ind for en ekspansiv finanspolitik for at øge beskæftigelsen frem for besparelser.
Derfor skal hun stå i spidsen for flere offentlige investeringer i uddannelse og jobskabelse end sin forgænger Inger Støjberg (V), hvis kontor hun overtager senere i dag.
"Vi (Socialdemokraterne, red.) er ikke i tvivl om, at arbejdsvejen virker bedre end sparevejen, at investeringer virker bedre end skattelettelser, og at fokus bør være på at anvende de offentlige midler klogere end hidtil - med fokus på at investere i hele befolkningens uddannelsesniveau," skrev hun i et debatindlæg i Berlingske i maj.
På den private front er Mette Frederiksen er gift med kommunikationsdirektør Erik Harr, som hun har datteren Feline på otte år og sønnen Magne på fem år med.
Siden 2005 har hun været været socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.
Sidste år blev hun udsat for hård kritik, efter at have sendt sin datter i privatskole, selvom hun havde kritiseret andre forældre for at sende gøre det samme.