Meg Ryan og Matthew Perry har sat gang i Hollywoods rygtesmede, efter de flere gange er blevet set hygge sig sammen i Los Angeles.
Den tidligere Friends-stjerne Perry har længe været en regelmæssig gæst på Meg Ryans adresse i Bel Air i Californien, skriver Hollywood.com
En kilde fortæller US Weekly, at 37-årige Perry er blev set ankomme til 46-årige Ryans hjem sidste lørdag ud på aftenen.
De er også blevet set spise sammen på en restaurant i Los Angeles i juledagene. Her fortæller et øjenvidne, at »de sad i et mørkt hjørne. Meg bad om få spotlyset på deres bord skruet ned.«
En anden kilde bekræfter af Matthew Perry er holdt op med at se den unge skuespillerinde Lizzy Caplan, som han tidligere har været kædet sammen med.
Meg Ryan blev skilt fra skuespilleren Dennis Quaid i 2001 og har haft en kort affære med Russel Crowe.