Den 39-årige popsangerinde Medina og hendes ægtemand, den 29-årige premierløjtnant Malo Chapsal, ser frem til en kommende familieforøgelse.
Og nedtællingen er i gang, for parrets andet barn kommer nemlig efter planen til verden i juni.
Sangerinden afslører ifølge Ekstra Bladet i Christian Fuhlendorffs podcast "Hva' så?!", at de også denne gang venter en dreng.
Parrets første søn, Tyler Rose, kom til verden i slutningen af januar 2021. Blot ti måneder efter afslørede sangerinden på Instagram, at hun var gravid igen.
I begyndelsen af 2020 fortalte Medina i et interview med magasinet Fit Living, at det længe har været et ønske for parret at stifte familie.
- Vi er begge mega-familiemennesker, og samtidig med at vi ikke kunne være mere forskellige, vil vi alligevel fuldstændig samme vej. Det er bare perfekt, fortalte hun i interviewet.
Medina, der i virkeligheden hedder Medina Danielle Oona Valbak, og Malo Chapsal mødte hinanden i 2018. Den 6. juni 2020 sagde de ja til hinanden ved en privat ceremoni i hjemmet.
Der forlyder endnu intet om, hvad den lille ny skal hedde.
/ritzau/
Af Heidi Elkjær, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.