Ewan McGregor måtte sweettalke et par filmproducere for at få lov til at pendle frem og tilbage mellem to filmproduktioner på en gang. Alt sammen fordi, han var så ivrig efter at spille sammen med Hilary Swank i den biografiske film om Amelia Earhart - den første kvinde, der fløj over Atlanten.
Mens Ewan McGregor spillede rollen som Amelia Earharts kæreste, Gene Vidal, havde han nemlig samtidig travlt med indspilningerne til filmen 'I Love You, Phillip Morris' med Jim Carrey.
Hilary Swank, der fik en Oscar for sin rolle i 'Boys don't cry', spiller hovedrollen som den legendariske kvindelige pilot. Swank har desuden medvirket i Clint Eastwoods Oscar-vindende 'Million Dollar Baby' og i 'Beverly Hills'.
Men de to produktioner accepterede den krævende McGregors behov og planlagde optagelserne, så han kunne medvirke i begge film på samme tid.
"Hilary Swank har været en af mine gode venner i mange år, og vi har altid talt om at arbejde sammen. Jeg tror, vi hele tiden har holdt øjnene åbne for muligheden," siger Ewan McGregor ifølge contactmusic.com.