Under indspilningerne til en film i Thailand, som handler om tsunamien i 2004, blev den skotske superstjerne Ewan McGregor udsat for dødstrusler.
Truslerne var nedfældet som poesi. Det skiver dailymail.co.uk.
Man fandt dog hurtigt frem til, hvem der stod bag truslerne. En amerikansk statist blev nemlig taget på fersk gerning i McGregors trailer, da han var i færd med at nedfælde endnu et brev, hvor der blandt andet stod, "at jeg vil vride kniven, mens jeg ser dig i øjnene".
Producenterne på sættet besluttede at fyre manden, da de var bange for, at han kunne være til fare for Ewan McGregor. Det blev dog ikke til nogen politianmeldelse, da man ikke mente, at det thailandske politi ville gøre noget ved det.