Han har gjort det flere gange i løbet af sin karriere, og nu afslører Ewan McGregor i et interview med Out magazine, at han faktisk holder af at kysse mandlige skuespillere på film.
Første gang Ewan McGregor kyssede en anden mand var under optagelserne til filmen 'Velvet Goldmine' fra 1998, hvor skuespilleren Jonathan Rhys Meyers lagde mund til.
"Jeg kan huske, da jeg kyssede Johnny. Det var i bund og grund et sus. Det var et elektrisk øjeblik. Jeg kunne se alle de britiske teknikere på set'et - som jeg i øvrigt tror, var skabsbøsser alle sammen - stå og korse sig. Men jeg kan lide at kysse drenge på film. Som en hetero fyr, er det en spændende opgave," siger Ewan McGregor til Out Magazine og uddyber:
"Jeg er altid interesseret i at spille forskellige mennesker i forskellige situationer. Det er lige meget for mig, om personen er forelsket i en mand eller en kvinde."
Udover Jonathan Rhys Meyers Ewan McGregor også kysset med komikeren Jim Carrey. Resultatet af det kan ses i filmen 'I love You Phillip Morris', som får premiere senere på året.