Danmarks bedste bordtennisspiller Michael Maze havde ingen problemer med at spille sig videre til tredje runde ved EM i bordtennis i Stuttgart. Danskeren var oppe mod det svenske talent Andreas Tornqvist og sejrede sikkert i fire sæt.
12-10, 11-4, 12-10, 11-6 blev sejrscifrene.
Martin Monrad havde noget større problemer med at sikre sig adgang til tredje runde. Han måtte ud i syv sæt, før israelere Isaak Abramov var besejret. I sidste og afgørende sæt var Monrad dog overbevisende med 11-5.
Måde Michael Maze og Martin Monrad var i går med til at tabe holdfinalen til hjemmebanefavoritterne Tyskland og er først trådt ind i anden runde.
Også Christian Kongsgaard er klar til tredje runde efter sejr over en ukrainer. Til gengæld er Kasper Stenberg er ude af EM efter nederlag til spanieren Alfredo Carneros