Efter tre lange år uden nye toner fra Massive Attack, er der endeligt nyt materiale på vej. Deres fans kan se frem til februar næste år, hvor trioen er klar med et nyt album.
Det bliver det femte i rækken af studiealbum.
Ifølge gaffa.dk skulle albummet blandt andet have gæstevokaler af Damon Albarn fra Blur, Hope Sandoval fra Mazzy Star og Guy Garvey fra Elbow.
Men kan man ikke vente helt til februar, er det muligt at få fingre i fire nye sange allerede den 6. oktober i år. De bliver udgivet på ep med titlen "Splitting The Atom".
Danske fans kan også få fornøjelsen af at høre de melodiske toner live, når Massive Attack indtager Falconer Salen i København den 19. oktober.