Det britiske band Massive Attack er gået det tyske metal-band Rammstein i bedene.
Ikke fordi de er begyndt at bruge ild i deres sceneshow, men fordi bandet netop har udgivet en musikvideo med hardcore porno.
Musikvideoen til deres nye single 'Paradise Cirkus' omhandler pornostjernen Georgina Spelvin, som spillede hovedrollen i pornofilmen 'The Devil in Miss Jones' fra 1973.
I videoen skifter scenerne mellem gamle klip fra pornofilmen og et interview med Georgina Spelvin, hvor hun fortæller, hvordan det var at spille med i den dengang meget kontroversielle pornofilm.
'The Devil in Miss Jones' er den mest ubehagelige og ydmygende oplevelse, som jeg har haft på film. Men jeg gjorde det jo alligevel, for sandheden er, at jeg elskede kameraet. Vi er alle vores egen djævel," fortæller Georgina Spelvin, mens man ser hendes krop vride sig i orgasmer, blandt andet i nærkontakt med en slange.
Sangen er den første single fra Massive attacks kommende album Heligoland, der udkommer den 9. februar.