I håbet om en bedre tilværelse lod 197 hovedsageligt sudanesere sig tirsdag stuve sammen på en båd til Saudi Arabien.
Men i stedet endte de mange flygtninge deres tilværelse ud for Sudans kyst, skriver Al Jazeera. Skibet kæntrede og tog de mange med sig til bunds.
"Alt, vi ved, er, at den her båd er brudt i brand og kæntret ud for kysten ved Red Sea-området i Sudan, nærmere betegnet ved et sted kaldet Atiaba omkring 200 kilometer fra Port Sudan," rapporterer Mohamed Vall, Al Jazeeras mand på stedet.
Tre af de ombordværende skal imidlertid have overlevet og bliver behandlet på et hospital i området.
Bådens ejer, All Yemenis, er nu blevet anholdt for at smugle flygtninge. Angiveligt skulle hovedforklaringen på ulykken være, at båden var hjemmelavet, fortæller Mohamed Vall.
Udover sudanesere var skibet også lastet med flygtninge fra Somalia, Eritrea og Etiopien.
Kilde: Al Jazeera