Tvillingesøstrene Rital og Ritag har de første 11 måneder af deres liv levet sammenvokset, men hverdagen som siamesisk tvilling er nu slut.
På mirakuløs vis er det lykkedes britiske læger at operere de sudanesiske piger, så de nu er blevet adskilt - og begge er overlevet.
Chancen for at overleve, når man er vokset sammen i hovederne, er ellers blot en ud af ti millioner.
Operationen har kunnet lade sig gøre med hjælp og økonomisk støtte fra organisationen Facing the World.
Forældrene, der begge er læger, er lykkelige oven på operationen.
"Vi er meget taknemmelige for, at vi nu kan se frem til at tage hjem med to adskilte og raske piger," siger den 31-årige far, Abdelmajeed Gaboura, og den 27-årige mor, Enas.
Børnene har været igennem fire operationer, den første i maj. Selvom de nu er blevet skilt ad, kan det ske, pigerne på længere sigt får komplikationer pga. operationerne.
Kilde: Daily Mail