Hendes kongelige højhed kronprinsesse Mary begyndte for cirka et år siden hjemmeværnets Officeruddannelse. Nu er uddannelsen afsluttet og Kronprinssen er blevet udnævnt til løjtnant.
"Det er en stor glæde og ære for Hjemmeværnet at have Kronprinsessen som medlem. Kronprinsessen har engageret sig stærkt i uddannelsen. Hendes medlemskab er at stor betydning for Hjemmeværnet og kan medvirke til at skabe yderligere interesse hos potentielle medlemmer," fortæller chefen for Hjemmeværnet, Jan S. Norgaard i en pressemeddelelse.
Kronprinsesse Mary er ikke den første royale kvinde, der engagerer sig i Forsvaret. Også dronning Margrethe og prinsesse Benedikte har uddannet sig inden for Hjemmeværnet.