Det amerikanske popband Maroon 5 er på vej med deres andet album, der efterfølger deres meget storsælgende debut ?Songs About Jane’ fra 2002, der har været en verdensomspændende success.
Bandet, der også har et stort publikum i Danmark, havde det dog ikke så nemt i starten. Det tog hele 26 måneder før deres første single krøb sig til tops på den amerikanske Billboard liste. Men derefter var det medvind med solen i ryggen resten af vejen for deres lettilgængelige popsange.
Der skulle ifølge bandet ikke være sket de store revolutioner i deres musikalske udtryk.
Bandets guitarist James Valentine udtaler om det nye album: »Det er ligesom ?Songs About Jane’, bare mere dansabelt.«
Deres nye album kommer til at hedde ?It Won’t Be Soon Before Long’, og det udkommer 22. maj.