Maria Møller Christensen blev i dag bisat i Herning Kirke, hvor familie, venner og klassekamerater var mødt op for at tage afsked med den 20-årige kvinde.
Hun blev fundet dræbt nytårsdag i en vaskekælder, efter hun var gået stærkt beruset fra en nytårsfest uden sko og jakke på.
Sognepræst Jens Moesgård Nielsen var manden, der skulle bisætte den unge kvinde. Temaet ved bisættelsen var dødens tvetydighed. Det fortæller han til eb.dk
"Det er svært at sætte ord på en situation som denne, hvor ingen ord slår til. Der ligger en dobbelthed i, at du er alene i døden og alene med din sorg, men samtidigt så er du ikke alene. Andre lever med dig og er med i din sorg. Du skal vide, du ikke er alene - og det håb, der ligger i, at Gud er med os, så vi aldrig er alene," siger Jens Moesgård Nielsen.
"Vi skal tage vare på hinanden livet igennem. Og i den tid, der nu vil komme, hvor vi skal leve med sorgen, skal vi tage vare på hinanden. 'Your not alone'," slutter Jens Moesgård Nielsen i den tale han holdte for Maria Møller Christensen.
En 48-årig mand er blevet anholdt. Mistænkt for at have dræbt Maria.