Den 48-årige lokale herningenser, der misbrugte og slog Maria Møller Christensen ihjel sidste nytårsnat, har netop fået sin dom.
Og manden kan se frem til mange år bag tremmer.
16 år skal 48-årige Jan Erik Henriksen i fængsel, besluttede byretten i Herning torsdag eftermiddag.
Drabet på 20-årige Maria Møller Christensen, som blev sexmisbrugt og kvalt i Herning sidste nytårsnat, har været én af årets allermest omtalte krimisager.
Dagen efter drabet blev en 48-årig mand fra den opgang, hvor Maria Møller Christensen, blev fundet død, anholdt. Han blev dog senere løsladt og en anden lokal 48-årig mand anholdt.
Anklageren havde krævet den 48-årige Jan Erik Henriksen idømt forvaring på livstid, mens forsvareren havde argumenteret for, at manden skulle slippe med 10 års fængsel.
Jan Erik Henriksen blev fældet af dna-beviser. Hans dna blev fundet på den dræbte i kælderen, og han har ikke været i stand til at forklare, hvordan det er havnet der.
Eksperter har beskrevet den nu dømte som en mand med en afvigende sexsualitet. I mandens pung er der fundet en liste med navne på purunge piger og oplysninger om deres udseende og kønsorganer.