Hvis den engelske maratonløber Rob Sloan svedte lidt mindre end de andre løbere, så havde det en ganske naturlig og lusket forklaring.
I løbet Kielder Maraton i det nordlige England ved Newcastle lykkedes det Sloan at løbe sig til bronze.
Den engelske løber, der kridter skoene for løbeklubben Sunderland Harriers, smilede til pressen, da han efter løbet fik den flotte medalje for tredjepladsen.
Men hvad konkurrenterne ikke vidste, så havde Rob Sloan hvilet benene i otte ud af de 42,195 km. i en bus. Det skriver Daily Mail.
Den 31-årige løber så efter 32 km. sit snit til at hoppe på en bus og kort før mål hoppede han så af igen.
Sjovt nok kom Sloan ind i en tid, der var 21 minutter bedre end hans personlige rekord. Men opmærksomme vidner gjorde opmærksom på, at den 31-årige løber var set hoppe af bussen. Det benægtede Rob Sloan hårdnakket, men i sidste ende måtte han erkende sin brøde og aflevere medaljen tilbage, skriver den engelske avis.
Kilde:Daily Mail