Han tog ikke imod den. Borgmesterposten.
Og det, selvom Manu Sareen (R) i går aftes fik den tilbudt fra en enig radikal gruppe, der opfordrede ham til at overtage borgmesterposten fra Klaus Bondam, som er kommet i kraftig modvind efter, at han natten til onsdag konstituerede sig med Dansk Folkeparti til manges overraskelse.
"Jeg har været ude og kritisere, at vi har fået en post med støtte fra Dansk Folkeparti. Når den så bliver tilbudt til mig, så synes jeg, at det ville være vildt utroværdigt at tage posten, når jeg har været ude og kritisere," siger den populære radikale politiker til politiken.dk.
Manu Sareen siger til politiken.dk, at Klaus Bondam også bakkede om op, at han ikke nødvendigvis behøvede at være ham, som skulle være borgmester.
"I går handlede det ikke om navne men om partiet," siger Manu Sareen.
Manu Sareen har haft en fremragende valg med over 7.995 personlige stemmer, som er fire gange så meget, som partifællen Klaus Bondam.
Efter alt balladen om de radikales konstituering med Dansk Folkeparti ønsker Manu Sareen nu at se fremad.
"Nu har vi talt det igennem. Der er uenighed omkring spørgsmålet, men nu må vi komme videre."