Hundredvis af floder og vandløb over hele verden er forurenet af antibiotika. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af problemet.
- 711 vandprøver fra floder i 72 lande på seks kontinenter er blevet undersøgt af forskere. En eller flere typer antibiotika blev fundet i to tredjedele af prøverne.
- Resultaterne er stærkt foruroligende. De viser omfattende forurening af verdens flodsystemer, siger forskeren Alistair Boxall ved University of York, som har været med til at lede forskningsprojektet.
Forskningsresultaterne, der blev fremlagt på en konference i Helsinki mandag, viser, at der er målt antibiotikaniveauer som ligger over de grænseværdier, som lægemiddelindustrien selv har fastsat.
Problemerne er størst i udviklingslande i Asien og Afrika. På et sted i Bangladesh blev der målt koncentrationer af det meget brugte antibiotikum metronidazol 300 gange højere end anbefalet.
Men også europæiske vandløb er forurenet.
- Antibiotikaniveauerne i Europa var over grænseværdierne på otte procent af de steder, som blev undersøgt, skriver den britiske avis The Guardian.
I Europa er Donau den mest forurenede flod.
I Themsen, som løber gennem London, og som ellers regnes for en af Europas reneste floder, blev der fundet fem forskellige typer antibiotika.
Forureningen af de mange vandløb kan bidrage til at gøre bakterier resistente mod antibiotika.
Antibiotikaresistens er et tiltagende problem, som gradvist har fået mere og mere opmærksomhed. Hovedårsagerne til forureningen antages at være en forkert udnyttelse af antibiotika i sundhedsvæsnet og i landbruget.
Men antibiotikaforurening i naturen spiller også en rolle. Denne forurening stammer både fra medicinalindustrien, fra vandrensningsanlæg, og fra afføring og urin fra mennesker og dyr.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret om, at stadigt flere typer antibiotika virker dårligere, og at det haster med at udvikle nye. Hvis der ikke iværksætte nye tiltage kan ti millioner mennesker dø årligt som følge af antibiotikaresistens inden 2050, hedder det i FN-rapport fra sidste måned.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.