Mandlig feminist: Mænd føler ret til at sige 'hold kæft, kælling'

Selvom Danmark får topplacering på ny europæisk ligestillingsliste, har vi endnu ikke ligestilling i Danmark, mener debattør og feminist Henrik Marstal.
- Mange hvide mænd kan måske føle, at de har haft en automatisk ret til at få de rigtige jobs, til at kunne sige 'hold kæft, kælling' og være nedladende over for kvinder, fortæller Henrik Marstal.
- Mange hvide mænd kan måske føle, at de har haft en automatisk ret til at få de rigtige jobs, til at kunne sige 'hold kæft, kælling' og være nedladende over for kvinder, fortæller Henrik Marstal. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix/Arkiv

Danmark er det næstmest ligestillede land i EU i følge ny måling, lavet af det europæiske ligestillingsinstitut Eige. 

Men topplaceringen betyder ikke, at vi er i mål med ligestillingen endnu. Det fastlår musiker, debattør, folketingskandidat for Alternativet og erklæret feminist Henrik Marstal. 

Han mener blandt andet, at den kønsbestemte arbejdsdeling i hjemmet og på arbejdet er med til at skabe ulighed mellem mænd og kvinder i Danmark. 

Og så opfordrer han danske mænd til at springe ud som feminister. 

Huslige pligter 

Danmark er kun overgået af Sverige, når det gælder de mest ligestillede EU-lande. Det er ligestillingsinstituttet Eige kommet frem til. 

Eige har målt EU-landenes ligestillingsgrad på indikatorerne arbejde, sundhed, penge, magt, tid og viden, men ifølge Henrik Marstal er der andre, vigtige indikatorer, der kan bestemme et lands ligestilling af mænd og kvinder. 

- Alene arbejdsdelingen i parforholdene er en indikator for, at vi ikke har ligestilling. Vi ved fra undersøgelser, at kvinder arbejder betydeligt mere end mænd, og tager ansvar i hjemmet. Og så længe kvinder bruger en større andel af deres fritid på huslige pligter, købe ind og passe børn, så har vi jo ikke ligestilling, siger Henrik Marstal. 

Han mener desuden, at det kønsopdelte arbejdsmarked herhjemme, hvor kvinderne er overrepræsenteret i omsorgsfag og mænd i håndværksfag er med til skabe økonomisk skævvridning mellem kønnene.

- Det har en negativ betydning for ligestillingen, da der en tendens til, at kvindefag giver mindre løn end mandefag, siger Henrik Marstal. 

Kvinder er også ambitiøse 

Han giver ikke meget for forklaringen med, at uligelønnen mellem mænd og kvinder skyldes, at mænd er mere ambitiøse og villige til at lægge en større arbejdsindsats. 

- Det passer ikke. Kvinder er lige så ambitiøse som mænd, og ifølge en undersøgelse lavet af ISS i 2016 ville hele 50 procent at kvinderne gerne være i højere stillinger, hvis de kunne, mens kun 25 procent ville forblive i deres nuværende job, siger Henrik Marstal. 

- Og det med, at mænd arbejder mere igennem, er mere risikovillige og får mere i løn, viser jo netop, at der ikke er ligestilling. Når mænd kan arbejde på den måde, er det jo fordi, de ofte lever i et forhold, hvor der er enighed om, at det er manden, der har lov til at arbejde mest og har lov til at gøre karriere, mens kvinden holder sig tilbage og lader manden gøre det. 

Voldtægtskultur

Henrik Marstal peger på, at Eiges måling af ligestillingen i EU-landene, ikke har taget højde for den uligestilling, der kan foregå på det uformelle plan. 

 - Det handler om den måde, mænd behandler kvinder på. Det er voldtægter og voldtægtskulturen, hvor der bliver joket med voldtægter, og hvor folk synes, at voldtægter er en del af det normale i samfundet. Det er der desværre meget af.  Vi ved også, at kvinder er udsat for hævnporno, og at der foregår en seksualiseret udstilling af dem, siger Henrik Marstal. 

Han tilføjer dog, at de senere års fokus blandt andet i medierne på hævnporno, sexisme og voldtægtskultur kan være med til at afhjælpe problemet. 

Mande-feminist 

Henrik Martal mener ikke, at kampen for ligestilling udelukkende er kvindernes ansvar. 

- Ligestilling og ligeværd angår alle køn, og feminismen er den retning, der giver bedst mulighed for at fokusere på ligestilling og ligeværd. Og det er vigtigt, at der er så mange mænd som overhovedet muligt, der er feminister, siger Henrik Marstal. 

- Jeg er mandefeminist, men jeg er det med stor respekt for den historie, begrebet feminisme har. 

Henrik Marstal mener, at vi fremover vil se flere og flere mænd kalde sig feminister. 

- Men vi er ikke så forfærdeligt mange endnu. Vi mangler, at se flere toneangivende mænd, skuespillere og musikere gå ud med åben pande og sige: Jeg er selvfølgelig feminist. 

Og der er god grund til at blive ved med at kæmpe for ligestillingen herhjemme, fastslår Henrik Marstal. 

Den hvide mand 

- Vi lever på mange måder stadig i et patriarkalsk samfund, hvor det er mændene, der bestemmer. Kvinder har nogle bedre begrundelser, fordi de har været mere undertrykte. 

Er der ikke områder, hvor mænd er undertrykte?

- I et land som Danmark, der kan hvide mænd per definition ikke være undertrykte. De hvide mænd i Danmark har som gruppe mest magt, flest penge, mest indflydelse, og det er dem, der føler sig mest berettiget til at have særlige beføjelser, især over for kvinder. 

- Så hvide mænd i Danmark er ikke undertrykte. Hvis der er nogen, der siger det, så er det faktuelt forkert, siger Henrik Marstal og tilføjer: 

- Mange hvide mænd kan måske føle, at de har haft en automatisk ret til at få de rigtige jobs, til at kunne sige 'hold kæft kælling' og være nedladende over for kvinder.

Henrik Marstal mener, at i takt med, at kvinderne de seneste 30 år har rykket sig fremad i samfundet, så oplever mændene nu en uventet konkurrence. 

- Normalt skulle de konkurrere mod andre mænd om lederstillingen, nu skal de også konkurrere med kvinder. Mange mænd oplever også, at kvinderne er i udvikling, mens de selv står i stampe. Det kan give dem en følelse af, at det er dem, der rent faktisk er hægtet af. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.