En mand har sat ild til sig selv uden for Det Hvide Hus i Washington. Det oplyser Secret Service på Twitter.
Manden har fået førstehjælp på stedet. Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om hans tilstand, lige som Secret Service ikke meddeler, om der var tale om et uheld eller om det skete med overlæg.
Det område, hvor manden satte ild til sig selv, er et sted, som mange turister besøger.
Det skete omkring klokken 12.20 lokal tid (18.20 dansk tid), oplyser Secret Service.
Det er anden gang inden for kort tid, at en person sætter ild på sig selv uden for Det Hvide Hus. En lignende episode fandt sted 12. april, hvor en mand i en elektrisk kørestol satte ild til sin jakke.
Denne mand blev indlagt med brandsår, men var uden for livsfare.
Secret Service, der er til stede omkring Det Hvide Hus, har blandt andet til opgave at passe på USA's præsident og regeringschefer på besøg i USA.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.