En 34-årig mand endte med at være i følelsernes vold, da han i går var på besøg i Tivoli Friheden i Aarhus.
En vagt blev opmærksom på mandens usædvanlige adfærd, da han stod og tæskede løs på en spillemaskine med en stol.
Vagten valgte at følge efter den 34-årige mand, da han stak af fra stedet, og søndag formiddag ved halv tolv-tiden blev han så anholdt af politiet. Han er nu sigtet for hærværk.
Den 34-årige mand forklarede til politiet, at han følte sig uretfærdigt behandlet af spillemaskinen.
Han mente, at maskinen havde snydt ham, og dét gjorde ham så rasende, at han smadrede løs på forlystelsesparkens spillemaskine.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.