Fortiden og nutiden støder sammen i sal 272 på Statens Museum for Kunst. Et næsten 400 år gammelt maleri tårner sig op med sine 13 kvadratmeter, og foran står den mest hypermoderne teknik.

Herinde skal en gruppe konservatorer få maleriet Færgebåden til Antwerpen til at se ud som i 1623, da Jacob Jordaens malede det. Og alle der har lyst, kan komme forbi og opleve tidsrejsen.

Pernittengryn

Pauline Lehmann Banke er konservator og har afsat de næste 10 måneder til at sidde bag en glasvæg og restaurere maleriet centimeter for centimeter.

Hun indrømmer, at hun er lidt af en pernittengryn.

»Jeg har ikke ligefrem rengøringsvanvid, men jeg kan da godt lide, at der er orden,« siger hun.

En egenskab, der er vigtig at have, når hun sidder med forstørrelsesbriller, en vatpind og et kemikalie og skal fjerne lige præcis det yderste lag, der skal væk fra maleriet, uden at den oprindelige maling ryger af.

I dag kan publikum se, hvordan hun arbejder med det nederste venstre hjørne, hvor der er noget gråt vand, der skvulper.

»Det er en af de mere kedelige dele af maleriet, men når jeg så ser en ny farve dukke frem, bliver jeg så glad. Maleren har virkelig brugt fine strøg og brugt flere farver, end man umiddelbart ser,« fortæller Pauline Lehmann Banke.

Vil gerne fortælle

Hun har været konservator i 17 år, og selvom der er mere støj end normalt, fordi hun har publikum på, og flere sammenligner hendes job med en zoologisk have, kan hun godt lide det.

»Folk står og trykker næsen flad mod ruden, og jeg kan godt lide at fortælle om arbejdet, selvom det egentlig ikke er meningen, at vi skal det,« siger hun.